S.Juul Larsen

 

 

MIT ANDET LIV -    Selvbiografi af mit andet liv efter at jeg mødte Inger og blev gift

 

 

 

Denne del er skrevet

i 1994, er et tillæg til

mit første liv

 

 

 

 

 

·        De store omvæltninger kom.

·        Arbejde C.F.P.  Knud Jørgensen

·        Starten på at være selvstændig.

·        Inger og mit forhold.

·        Sammenarbejdet med Bent H. samt vores arbejde.

·        Fa. ophør, og vi flytter sammen

·        Hollandsvej- Bækkevang.

·        Børnenes skolegang, og Inger og Ingers uddannelse.

·        Starten på Aktuel Reklame

·        Kvædevej- Ringerbakken

·        Vores rejser.

·        Børnene bliver store.

·        Vi køber Åholm,og årene der følger.

·        Sælger og flytter på Vemmedrupvej.

·        Duehusene.

 

 

Da toget rullede ind på Hovedbanegården, var det ikke som i gamle dage at der kom nogen for at hente mig. Bagage havde jeg ikke megen af, kun en kuffert. Da jeg kom op i hallen fik jeg fat i en telefon, for at ringe til Markvangen, for at fortælle at jeg var arriveret. Hvad tid jeg kom til Dk. kan jeg ikke huske nu, den var vel omkring fire. Udenfor tog jeg en Sporvogn, de kørte endnu, og på Nørrevold hoppede jeg så af og gik så over og tog den blå Trollievogn som gik til Lyngby.

 

Det var helt mærkeligt at være tilbage i Danmark efter så mange år at have været udenlands, dog havde jeg været hjemme i ca’ 8 md.ved Krigsslutningen,indtil jeg togtilbage til Tyskland i 3 .DC.S. Oktober 1997..dt 1½ år. Det var mærkeligt at føle sig her, og vide at man var alene her i DK.kun sig selv. Per var jo på Refnæs. ham havde jeg ikke set i lang tid, men det er som at hele dette tidsforløb, var forsvundet ud af hukommelsen. Nå’ jeg må se at komme til Gentofte.

 

Da jeg kom til Markvangen,var der nok at tale om, så det blev sent før jeg kom i seng. Jeg flyttede ind i værelset. På første sal ,der hvor Bedstemoder havde boet, jeg skulle jo nok være der et stykke tid indtil jeg kom i orden med forholdene her, der var også tale om at vi kunne indrette et værelse i kælderen, det gjorde vi også, men der var for megen fugtighed, så jeg flyttede op igen, jeg var hos Bodil og Christian lige ved et år. Nu var det jo sådan, at skulle jeg bo der måtte jeg også bestille noget, jeg havde jo tjent ret godt i 3 D.C.S. , så jeg manglede ikke noget, men mentaliteten i huset sagde at man skulle bestille noget. Jeg tog igen kontakt med C.F.P. for at høre hvordan landet lå, de spurgte straks om jeg ikke kunne hjælpe dem med det nye katalog, det arbejde havde jeg jo beskæftiget mig med før, og det var tiden til at sende et nyt ud, og jeg var inde med alt om klicheerne, det ville kun strække sig over nogle måneder, men jeg sagde ja, og startede så med det. Medens jeg var der spurgte de om jeg ikke ville ordne vinduerne nu da de havde en dekoratør  i huset, jeg var så nød til at få nogle materialer at arbejde med, og på det grundlag tog jeg til K.J., det var et Dekorationsfirma, som startede ved krigsslutningen, og kom op på leverance af Kongebilleder-Rigsvåben- Guirlander og lign, alt i pap, han havde på den korte tid fået skabt sig en god lille forretning på dette. Efter at have været der nogle gange , spurgte han mig en dag om jeg ikke kunne tænke mig at rejse for ham, jeg skulle rejse på Sjælland og Fyn, jeg ville få togkort, samt rejsegodtgørelse, og et fast md. beløb, som ikke var ret stort, men provisionen på det jeg solgte var ret god, og jeg fik at vide hvor let det var at sælge disse varer, Forretningerne ville stå udenfor og hive mig ind. Angående alt dette svarede jeg ham at jeg ville tænke over det, men det kunne ikke blive før end jeg var færdig med kataloget hos C.F.P., og der var tre måneders arbejde, og da jeg var færdig med det, gav jeg besked om at jeg godt ville have stillingen, og det kunne først blive i December

 

Mødet med Inger

 

                      Medens jeg var hos C.F.P. traf jeg inger en dag. Når jeg var færdig på Gasværksvej, tog jeg sporvognen til Nørrevold, og skiftede til Trolleyvognen, da vi en aften holdt ved Rådhuspladsen, jeg stod på bagparonen af en linie 14, og så væk fra indgangen, der stod nogle passagerer på, jeg ved ikke hvad der fik mig til at vende mig om, og hvem ser jeg som er stået på. Inger, hun var i engelsk Uniform. Det var lang tid siden vi havde set hinanden, hun rejste før hjem, så pludselig var der meget at fortælle. Inger var blevet gift med Jerry, og havde fået en lille datter, so hed Jeannie, det var i efteråret 48, og Jeannie var født i Nov. 47, vi kunne ikke få talt færdig på Sporvognen, men blev enige om at vi skulle ses en dag, for jeg havde en del billeder fra vores fest i Rådhuskælderen, så aftalen blev at jeg skulle ringe en dag hjem til henne, da hun boede hos sine forældre. Jerry var rejst til England, så det blev da aftalen.

 

Mit Arbejde.

Noget af det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at tage til Refnæs, jeg havde været længe væk, og der var ingen der havde besøgt ham, turen derop var en heldagstur, først til Kalundborg, og derefter med rutebil til Røsnæs, hvor Kysthospitalet lå, det var svært de første gange, da vi havde været så længe væg fra hinanden, og så al den virak der havde været om ham, og fremmede mennesker, det gjorde sit til at vi var blevet lidt fjern fra hinanden, først Markvangen,-Diakonissestiftelsen,- og derefter Kysthospitalet, og så dette at han var lagt ned i en form som var støbt til Ryggen, og med remme over brystet, sådan at han ikke kunne bevæge sig, og det gjorde så at alle de andre børn tog hans legetøg, så han havde kun sine fingre at lege med. efter det første besøg besluttede jeg at jeg ville tage derop hver 4 uge.

Da cá de tre måneder var gået hos C.F.P.startede jeg hos Knud Jørgensen, det var et nystartede Fa. med fabrikation af Dekorationsmaterialer, der var kun en rejsende foruden mig, han rejste i Kbhvn., og derfor skulle jeg tage provinsen, og det blev til at  jeg skulle tage  Sjælland og Fyn i første omgang. Det var ikke noget let job, for det første er jeg ikke den fødte sælger, men jeg virkede meget tillidsfuld, og samtidig kunne jeg hjælpe med hvordan de skulle dekorere, og bruge materialerne. Det gik trægt i begyndelselsen, med det blev  bedre, efterhånden som de lærte mig at kende.Et lille træk af mine ture til Odense var, at jeg traf den pige som jeg var kommet sammen med i Rahlsted, og hun havde en veninde som hun tog med, hun selv skulle til England og giftes, men veninden tog jeg mig så af, og besøgte henne når jeg var i Odense, Hendes moder havde en blomsterforretning, og hun var der for det meste af tiden. En anden episode var at når jeg rejste på Sjælland var jeg tiere hjemme i fa. og en dag spurgte Malling mig om jeg ikke ville med i Tivoli en aften, for dagen før havde han mødt en pige derinde, og hun havde sin veninde med, og de havde så talt sammen og fundet ud af  at Malling skulle få fat i sin kollega, og så mødes på Rådhuspladsen en aften i nær fremtid. Jeg sagde at jeg kom sammen med en pige og var ikke meget for det, han sagde at det var Tivoli, og ikke i Lyngby, så der skulle ikke være noget i vejen for det. Jeg sagde så ja, og vi skulle så mødes en fredag på B.T. hjørne kl. 19.30. Jeg havde taget toget ind, og var kommet i god tid, efter nogen tids venten, kom Malling, og spurgte om Pigerne var kommet, jeg kunne kun svare at jeg kendte dem jo ikke, han svarede nej, selvfølgelig ikke, lidt efter sagde han, der kommer de jo,, da jeg så de to piger blev jeg bleg som et lagen, den ene af pigerne var henne jeg kom sammen med, der blev helt stille et øjeblik, og så begyndte de at le, det forholdt sig således at Malling havde truffet dem en aften, og de var kommet i snak, og han havde fortalt hvor han arbejdede, hvorved Ellen Margrethe svarede, at hendes ven også var ansat der, de havde da fundet ud af at lave et nummer med mig. Efter latteren havde lagt sig, var jeg i mellemtiden blevet meget gal, og svarede ,at skulle de i Tivoli, så blev det uden mig.

Det var med en mærkelig fornemmelse at stå der med håret ned ad nakken. Efter den episode gik mit forhold til E.M. da også i stykker.

Jeg fortsatte med at rejse for K.J. ca’ et års tid. Inden vi går videre vil jeg lige lave et overslag eller udredning over tiden 1945 til jeg startede for mig selv i 1953, først hjemkomst fra 3 D.C.S. i efteråret 46, derefter Carl F.Petersen til foråret 1947, derefter Knud Jørgensen til foråret 1948, til jeg startede mit eget F. i 1953. som hed Aktuel Reklame. I November 1948 gik jeg sammen med Bent Hannibald, og startede f. Bo og Stand, som vi kørte sammen til foråret 1950, og måtte slutte, derefter startede jeg igen hos K.J., men ikke nu som rejsende, men som bestyrer af en afdeling i Bremerholm

Mit sammenarbejde med Bent gik uden nogen uoverensstemmelser, han havde nogle gode forbindelser igennem en af sine soldaterkammerater, han hed Preben Crone, hans faderhavde et Fa. som hed Crown Paper, og var det første Fa. som indførte selklæbende papir, brugt som tape og til etiketter, det var dem som før i tiden lavede Klisterpapir, som man brugte i forretningerne, det var med vand, der var en lille kost foran, som man da trak pepiret hen over. Men Crown Paper skulle have en udstilling i Frederecia , det var købestævnet, det blev afholdt hvert år, men de havde lejet en stand der, og Preben spurgte Bent om vi ikke kunne lave den, og det sagde vi ja til, foruden fik vi forbindelse med et Fa. som hed Scheuer og Mørck, så pludselig havde vi 2 Stande. En del af forberedelserne lave vi på Bagsværdvej, hvor jeg havde fået lov af min vært til at samle det i haven, foruden havde vi lejet et lille kælderrum som kontor og tegnestue, så det gik.

Så nu kneb det vi havde ikke noget at køre i, og vi så igang med at prøve om vi kunne købe en Bil. Det var ikke nemt, vi prøvede onkel Christian, men fik det var at vi kunne købe en trækvogn, jeg skrev til min fader, og han svarede, er du guds søn, så hjælp dig selv, det har jeg måttet gøre. ( han lånte af min Bedstefader igennem Hillerød landbobank 75 000.- kr. det ville være  nu i 90 erne  være ¾ Million, og dette var til at oprette et værksted til fremstillingen af trappeautomaten  ( COMET ), og som han havde fået patent på, og det gik ganske godt i begyndelsen, med ti svende, men så kom der piger ind i spillet, og efter 3 År var pengene væk, og min Bedstefader stod da med en gæld på de mange peng, og det var familien der havde kautioneret, og han var så stolt at han ikke ville melde min fader kon kurs, så han betalte gælden af, lige til sit 75  År, derfor blev min fader sendt til U.S.A., det var et sidespring. Nu var der kun Bents Fader tilbage, vi rejste da til Jylland hvor han var Kæmmer i Holsted kommune, han forstod os, og lånte os 6.000.- kr, til køb af en brugt varevogn, som vil allerede havde fundet, det var igennem Boksepromotor Mogens Palle, han havde dengang et fa med brugte biler, det var ude på Ørnevej, og hos ham købte vi en Morris 8 varevogn, som havde stået opklodset under hele krigen,

Den kunne da køre da vi fik den, men der var megen arbejde, for at få den til køre ordentlig.Vi fik også en del ordrer med vinduesdekoration, samt en Julemesse i Helsingør, samt en tøjforretning der, men som tiden gik blev der mindre og mindre at bestille, måske stillede vi for store krav, og de var dyre, et var at vi købte en ny bil. Crosmobile hed den, det var Bil som Cryslerfabrikkerne fremstillede, og var en af de første biler der blev importeret til Danmark,vi købte den, formedes 12 000.- kr., og vi fik 4 000.- for den gamle, men det var så igen flere penge der skulle skaffes, men det gik kun til en dag hvor vi måtte stoppe, og det skete med brask og bram, med møde hos en sagfører, Det var ikke morsomt at sidde der hvor Bents fader og Calle skændtes om delingen, det blev til at Bent fik bilen, og jeg de få kunder der var tilbage, ja sådan endte fa.BO og STAND.

 

 DEN NYE START

 

Jeg henvendte mig igen til K.J. for at høre om der var noget han kunne hjælpe mig med, jeg var så heldig at han havde lige åbnet en ny forretning i Bremerholm, og ham som ledede den skulle rejse, da han havde fået bedre job, så jeg begyndte nu som forretningsbestyrer, det var en lille kælderbutik, butikken var ikke så stor, men der var et pænt lager bagved, den var oprettet for at vi kunne betjene Crome og Goldschmidt - Illum - Magasin du Nord, og det var med småting som de nu stod og manglede, de store ordrer gik til Hovedforretningen eller til Repræsentanten, jeg var der et par år, indtil jeg havde fået skrabet en lille kundekreds som jeg muligvis kunne leve af,

 

Det var arbejdet, så var der hjemmefronten, Jeg fik besked om at muligheden for at få Per hjem i nær fremtid, så jeg fik pludselig travlt. En henvendelse til kommunen førte til at jeg kunne får en to værelses lejlighed på Hollandsvej, og til hurtig indflytning. Inger flyttede så hjemmefra og sammen startede vi så her, det var i  1949. Vores start var ikke sjov, vi havde fået nogle Kurvemøbler, 1 Bord, og to stole, en Divan, 2 senge ( jern) og de var ikke ens, så det var ikke meget. vi fik købt os et papirgulvtæppe, og et spisebord, og siden et skrivebord, det var nogle tunge møbler i renæssance, billeder havde jeg fået et pär fra Markvangen, og køkkenudstyr havde jeg selv noget med.Soveværelset var det sværere med, jeg havde før prøvet på grund af krigen at lave møbler af pap, og jeg tænkte at der var ikke andet for end at gå i gang. Det første jeg lavede var et Toiletmøbel til Inger, med en hylde under, det var elipseformet, og udenom kom det et stykke stof. Det næste var et klædeskab med to døre, den smalle side var der hylder til småting, og den anden som var bred var til gangtøj, det var to meter højt. som tredie blev det til et lavt skab med 4 døre og hylder, 90 cm. højt, og hvor Inger kunde stå og lave forskellige ting. Medens alt dette foregik søgte Inger skilsmisse, og vi var så heldige, at studenternes Retshjælp ville gerne tage sig af sagen. Efter ret kort tid, var vi så nogenlunde i orden, vi fik købt et Skab, samt et Sofabord, og Sofa, foruden købte vi en del af et Vægsystem som hed Royal, det er resterne jeg har siddende foran mig, så man kan ikke sige andet at det har holdt en del år. Som tiden nu gik blev det nærmere med Inger , der var ikke så lang tid, det ville blive i Oktober. Vi var så heldige, at der kom besked om at Jerry var gået med til skilsmissen, og årsagen var at Inger aldrig havde boet sammen med ham. Inger fik så besked om at stille i London i September md. Hun kom velbeholden til London, og i 8 Md. men det var fantastisk man kunne ikke se det på henne, hvad hun har gjort ved jeg ikke. Det var en glad Inger der kom hjem, og med skilsmissepapirerne, så var der ikke andet end at komme i gang. Vi fik en Præst i St. Fuglede til at vie os, det var en studiekammerat til den Advokat som havde ordnet papirerne. Åge og Solvej var med som vidner, og da vielsen var overstået tog vi til Ringsted hvor min Moder boede sammen med Calle, de havde jo forpagtet Vrangested Traktørsted, og vi spiste så der, Åge og Solvej kørte hjem, og Inger og jeg kørte til Kalundborg, hvor vi havde lejet et værelse, og dagen efter kørte vi så til Per det var den 07-10-50 at vi blev gift, og Susanne blev født den 21 Oktober, så der var ikke megen tid imellem.  Inger kom så hjem med henne, hun var ikke ret stor, men trivedes godt, og det var dejligt at skabet passede fint til at ordne Babyen.

Som tiden gik blev der mere og mere trangt, og jeg henvendte mig til Kommunen igen, og spurgte om det ikke var muligt at få noget der var større. og henholdte mig til den gamle aftale jeg havde med dem i slutningen af krigen, jeg troede ikke at de kunne huske det, men de fandt papirerne frem, hvori der stod, at jeg havde stillet en Lejlighed til Deres rådighed, jeg fik da den besked at de skulle gøre hvad de kunne Der gik ikke ret lang tid førend vi hørte fra Dem, og der var to tilbud, som vi så var ude at se på, men der var ikke noget der havde vores interesse , efter fornyet henvendelse, kom der besked om at der var blevet en lejlighed fri i det nye byggeri på Bækkevang, det var noget helt nyt, det blev kaldt Kædehuse, for imellem hvert hus var der en lav bebygning, som var cykelskur og plads til havemøbler og lign. Det var K.A.B. der stod for byggeriet, og der var tildelt Kommunen et antal lejligheder som de kunne råde over, og da der var nogen som havde meldt fra, fik vi så den, vi var over at se på det under opbygningen, og det så lækkert ud, så vi slog til, selvom huslejen var tre gange så høj som man ellers betalte, vi betalte på Hollandsvej 75.- Kr. ,medens her kostede det hvad jeg kan huske i starten 175.- Kr, så det var en forskel, og jeg kan huske at på Markvangen blev der sagt, at vi var ikke rigtig kloge, at sætte sig for sådan en husleje ,men vi klarede da den, selvom der var uger hvor det var smalhals

 

Angående arbejdet, var jeg stadig hos K.J. i Kælderforretningen, og der kom flere og flere kunder til som godt ville have pyntet, og det måtte jeg så gøre om aftenen, eller Lørdag-Søndag. Bent og Inge så vi nu mere til, de havde også fået et Hus lig vores, det lå i Bagsværd, også Nybyggeri, og det var tit vi om søndagen spadserede med barnevogn over og besøgte Dem, det var ligeledes når vi skulle til Markvangen, så spadserede vi, vi fik gået noget dengang. Som tiden gik børnene var hjemme, og skolegangen skulle til at begynde, men inden alt dette,ville jeg se at få noget at køre i, man kunne dengang kun købe bil, på noget der hed indkøbstilladelse, og jeg var heldig at få sådan en tilladelse, det samme var sket for Bent. Så var det hvad man skulle købe, og for mit vedkommende måtte jeg se på Pengene, og det billigste var en Folkevogn, den kostede 12 000.- Kr.. Jeg var begyndt at arbejde for Skandinavisk Motor på Strandvejen, og lavede forskellige udstillinger for Dem, og jeg så tit den gamle Semler, som kom og så på hvad jeg lavede. Da jeg så fik Indkøbstilladelsen spurgte jeg ham en dag, om jeg kunne købe en Vogn hos Dem, sådan at leveringen skulle være inden tilladelsen udløb, den galt et ½ År, det var der ikke noget i vejen for, og jeg ordnede at udbetalingen trak De fra mit Dekorations honorar så da jeg hentede vognen, det var sent på Sommeren, havde jeg kun den Md. ydelse, så det var godt. Ja så var vi kørende, og det var en stor hjælp, Jeg har da glemt at fortælle at jeg sluttede hos K.J. i Foråret 1954, og den vogn som jeg fik var Årgang 1954. Det hele var nu meget lettere, og kunder fik jeg flere og flere af. Den første kunde som jeg fik, var J.E.Olsens Enke, og den blev faktisksk grundstenen til mit Fa., som jeg nu kaldte AKTUEL REKLAME   el ” AR ” forkortet., der var jeg næsten hver uge, og det var ikke kun Vinduerne, det var også de Udstillinger der nu kom. Jeg fik oprettet et værksted på Vangedevej, det var i O.E. Frøhus og det kunne jeg benytte som jeg ville, så det blev til lager af div. dekorationer, samt udstillingsmateriale, der var også telefon, og en dag blev jeg ringet op, og der var en der spurgte om jeg kunne påtage mig den opgave at lave en Udstillingsbus om, det var for NATO, den ville komme fra Tyskland, og blive stationeret i Ishøj, jeg kan ikke i dag huske hvem der ringede til mig, det var en Dekoratør, som ikke selv kunne magte det. Jeg kontaktede så Bent, for at høre om han ville være med, og vi  var fifty-fifty  om det, det var han med på. Da vi startede var vi ikke klar over hvor stort et projekt det var. Jeg kontaktede da Knud Carlsen, han var skiltemaler, hans broder var Vilhelm Fredy, og han var meget dygtig til alt dek. arbejde, og han lavede 12 små panoramaer fra krigens tid, samt alt skiltearbejde, i forvejen havde vi fået tegninger af alt som det skulle laves, det kom fra NATOS hovedkvarter. Vi begyndte så at dekorere denne bus, som var noget helt for sig selv, hele bunden kunne køres ud, så den blev dobbelt så bred, så der var et udstillingsområde på omkring 50 m2., men det skulle laves sådan at det kunne køres ind i hinanden, tiden til at lave den i var god, vi havde næsten en md., men der var også meget at sørge for, Fotostater som skulle laves, de 12 Panoramaer som Carlsen var i gang med, og så det dekorationsmæsige. Der var et tilfælde hvor hele familien var med, endda Bents fader, det var en stor halv Globus, hvor alle lande var skåret ud, beklædt med stof og sat fast på denne globus, det var som en himmel man gik und under.

 

Et par dage før det hele var færdigt, kom der besked om vi ville komme ind på Dagmarhus, til samtale med Natos Leder for udstillingen. Der blev da spurgt mig om jeg havde været gift med en tysk kvinde, hvad jeg ikke kunne benægte, fordi der var blevet givet en anmeldelse om det, jeg måtte da forklare sammenhængen, sam forelægge samtlige papirer, det var da O.K. men de havde været nød til ikke at sidde denne anmeldelse overhørig, men de bad mig om at jeg ikke skulle provokere med at være derude, men at lede det hjemmefra, nu var der jo kun tre dage tilbage, så det gik som det skulle uden nogen gnidninger senere. Vi fik så afleveret Bussen, og fik megen ros for vores arbejde.

Episoden havde dog et efterspil, hvordan det skete ved jeg ikke, men jeg blev ringet op af B.T. Chefredaktør, om jeg ville komme til et møde hos ham privat, han boede i Nyhavn, og da jeg kom satte vi os ind, og talte om løst og fast, mest om denne Nato Bus. Endelig kom han til hvad det hele drejede sig om, og det var om jeg ville røbe navnene på de personer som havde stået bag al denne luskede foretagsomhed under slutningen af krigen, som alt var gjort for at mele sin egen kage, jeg måtte desværre beklage, jeg havde afgivet et løfte at jeg ikke ville forfølge denne sag yderlig, det løfte jeg havde givet Politiet i Retsbygningen på Blejdamsvej.

 

Efter at være kommet over alle ubehageligheder, fortsat jeg mit dekorationsarbejde. Dog skal jeg lige bemærke, at jeg overlod sagen til en Sagfører, det var en kvinde, som Edith Mogensen, som i dag er advokat i Højesteret. Men efter et stykke tid fik jeg besked om at hun havde droppet sagen, da den var for varm, det sagde hun ikke lige ud, men noget som at hennes tid var knap, og det kunne tage lang tid, og hvad hun kunne forstå havde jeg ikke så megen tid.

Medens jeg arbejdede for O.E fik jeg en ny kunde, det var Carlo Hansen fra Tyregodsvej som ringede mig op, og spurgte om jeg ikke kunne overtage dekorationen af forsikringsselskabet Hånd i Hånd, han havde i sin fritid prøvet om han kunne klare den, med det gik ikke , han havde aldrig haft noget med Dekoration at gøre før. Jeg var så til et møde, og det viste sig at det drejede sig om alle de Filialer i Dk. som havde butikker som salgslokale, og det viste sig senere at det blev en stor kunde, hvor jeg lavede og ombyggede 5 Forretninger, samt at jeg hver 6 uge rejste i 14 dage i Dk, og satte nye dekorationer op, den kunde havde jeg i 10 år indtil den første sammenlægning af to Fa, fandt sted, og det var H.i H. og Hafnia, det viste sig da at Hafnia havde aktieminioriteten, og det betød, at alt dek arbejde overgik til dem, så jeg måtte trække mig ud, jeg fik et ½ År, til at nedtage alt hvad der var mærket med Hånd i Hånd, det var lysskilte, facader og lign.. Det var et kedeligt smæk at få, og jeg slutte for Dem i 1974.

 

For at komme tilbage til det private, havde vi en dejlig tid på Bækkevang. Vi havde fået haven flot anlagt, samt en dejlig Terrasse, et skår i glæden var at Inger var ikke rask, hun led af frygtelige smerter i Ryg og Skuldre, og som forårsagede at hun måtte ligge megen af tiden, Så skete der det at hun kom i forbindels med en Afspændingspædagog som hed Else Anderson, og det fantastiske skete, at hendes smerter forsvandt ganske langsomt, hun blev så betaget af  Afspændingen, at hun begyndte at læse til Pædagog, det ville tage tre år, men hun holdt ud, blev rask, og fik sin eksamen. Det var igen et vendepunkt i vores tilværelse. I starten underviste hun på nogle aftenskoler, samt at hun fik nogle private kunder. En dag fik hun forespørgsel om hun ikke ville komme til Charlottenlund Fødeklinik, og undervise gravide Kvinder, det var et arbejde som hun havde i omtrent 15 år, igen til det blev at klinikken skulle lukke på grund af omændringer i systemet. Dog var Inger så heldig at hun begyndte at arbejde for Irma, og der helligede hun sig sit arbejde, og fik en god stilling indenfor Irma, dog var det sådan, at de førte 10-12 År var hun selvstændig, men gik da over til at blive fast ansat, det skulle hun have gjort for længe siden, jeg tænker på pensionen, hun var beskæftiget hos Irma indtil hun blev 67, og måtte da fratræde.

Det var Ingers arbejde, så var der den daglige trommerun, hvor vi fik en del trobbels med Per, han var kommet i den alder, hvor de selv viste bedre besked, han var nu så stor, at det var ikke til for ham at sove i Børneværelset, derfor byggede jeg vores redskabsskur om til at dejligt værelse, men hvad der end skete, faldt han ikke til der , men en dag var han ikke til at finde nogen steder, og det satte røre i hele familien, indtil vi fandt ham ude ved Herlev Sygehus, hvad årsagen til at han tog derud ved jeg ikke, men der blev talt om Hospitals psykose som fremkom efter de mange år at have været på Hospital. Efter at det var gået i orden, flyttede han over på Markvangen, hvad der er blevet sagt der ved jeg ikke, men et var at vi blev meldt til børneværnet, for at have anbragt ham i et Cykelskur. Efter møde bed Børneværnet, og efter at de havde besigtiget det skønne værelse som jeg havde lavet, blev sagen forkastet, og de mennesker som havde meldt os fik en reprimante, det var Markvangen, og efter dette tilfælde så vi først noget til dem 25 år senere. Per så vi heller ikke meget til, jeg ved at han var i Tyskland et Års tid, men kunne ikke enes med dem, det var hans moders søster han boede hos, han kom så hjem, og havde forskellige arbejder, og hvorigennem han fik kontakt med en del Spaniere og Portugisere som var her for at arbejde, og han hjalp dem meget med at være tolk for dem overfor myndighederne, og derigennem lærte han begge sprog godt kende, Han blev da også forelsket i en pige fra Portugal, og som han senere blev gift med.

Hun hed Teresa og med hende fik han to piger, og var så heldig at få en lejlighed på Ørnevej, det var igennem nogen af Ingers Familie.I den lejlighed boede han et par År indtil det frygtelige skete at hun døde. Hendes smerter i hovedet tog hele tiden til. og lægen som de havde søgt sagde det var hysteri. Men så en dag var det for meget , og hun blev indlagt på Rigshospitalet, det var den  afdeling dengang på Tagensvej, hun kom ind om formiddagen, blev oppereret for en svulst på hjernen om eftermiddagen, og hun døde samme dag om aftenen. Det var et hårdt slag for Per, men han klarede, ved at nogle af deres bekendte hjalp ham. Men det var et mærkeligt træf, hans moder døde da han 2 år, efter at have været gift i tre År, hans kone døde efter at de havde været gift i tre år.Skæbnen er mærkelig, at der skal være den lighed i begge vores forhold.

Dette var i korte træk Per til året 1961.Vores anden pige Jeannie, som vi også ved vores giftermål adopterede ligesom Per, boede nu fast hos os på Bækkevang, hun havde et stærkt tilhørsforhold til Mor-Mor og Mor-Far

og hun var tit der , det var på Bolandsvej, da arbejde Ingers Far stadig hos Nilfisk. Jeannie havde det også med at hun ikke rigtig viste hvor hun havde hjemme, men det blev efterhånden bedre, en mærkelig ting var at hun talte meget sent, hun gjorde sig forstående ved at sige nogle bestemte lyde, men pludselig kom, og grunden var at hun nu havde et ståsted, En anden meget kedelig tin var, at hun havde en bule på Skinnebenet, og søgte læge for det, og det viste sig at hun havde et hulrum i knoglen midt på skinnebenet, og da det var meget udsat for at ville kunne knække der, var der ikke andet end at hun måtte  opereres, Denne operation forløb meget fint, og i dag har hun ingen men af det.

Jeannie begyndte så sin skolegang, og vi levede et normalt familieliv. Vores have var blevet ganske nydelig, og nogle kammerater fandt de jo også, da det var et nyt kvarter, med gennemgående unge familier.

 

I 1952 fik vi vores første Bil, og Mor-Mor- og Mor-Far flyttede på Lolland, så vi fik mange rare ture derned og besøgte dem. I 1953 Købte jeg et stort Telt, og vi startede med de første teltture, det var gerne til Nykøbing Sjælland, og det fortsatte i nogle År, hvad der sluttede det, var nok at børnene var blevet store efterhånden, og de ville hellere være hjemme.

Så mangler vi Susanne, hun blev født i Oktober 1950, og i 1951 flytter vi så til Bækkevang,hun trivedes vel, og fik også sine kammerater, i begyndelsen gik vi tit om Søndagen en tur til Bagsværd og besøgte Inge og Bent, vi havde fået lidt sammenarbejde igen, men stadig hver for sig, han havde også fået Bil , og flere Teltture var de også med, Vi havde jo ingen familie mere, ikke andet end Ingers, men da Sanne stadig var den yngste, fulgte hun mere med os ,og i 1956 startede Susanne sin skolegang. Susanne var meget interesseret i Heste og hun begyndte så småt at hjælpe til på forskellige rideskoler, det var ikke for penge, men så kunne hun få en radiator bagefter, og det gik hun meget op i.

Vi havde tre Konfirmationer, Pers blev holdt på Bækkevarg, vi ryddede børneværelset og der blev dækket op der, Den næste var Jeannie, det holdt vi i nogle lokaler i Lyngby i 1961. og det sidste var Susanne, det blev holdt på Ringerbakken og det var i 1964, Nu begyndte det at blive anderledes i Familien, Per var flyttet hjemmefra, det gjorde han i 1957, men han kom dog med os på Kvædevej, hvor han var et stykke tid, indtil han flyttede sammen med de personer fra Spanien, og der sluttede engentlig vor nære forbindelse med Per, dog så vi ham af og til, indtil vi fik at vide at han skulle giftes med Teresa, vi havde en lille komsammen den nærmeste familie ni på Lyngby Hotel, og kort tid derefter boede de sammen med nogle af hendes arbejdskammerater, og da hun blev gravid første gang sørgede Inger for at hun kom på Fødeklinikken i Virum, og det var hvad jeg husker Ulla. Så var det at de fik tilbudt lejligheden på Ørnevej, der boede noget af Ingers Familie, og det var derigennem de kom ind der..

 

1959 begyndte jeg at køre Baneløb, det var på den nye Bane i Roskilde, jeg havde kørt nogle år Orrienteringsløb, det var jo gerne Lørdag aften. Da jeg dekorerede i Lyngby, det var en Optiker, der hed Svend Andersen, og han kørte Rally, med Citroen, og da han en dag pludselig stod og manglede em observatør, da han havde var blevet syg, spurgte han om jeg ville køre med ham, det foregik i Nord Sverige, jag sagde ja, og det blev starten til de næste 10 år med Rally overalt i Europa, i starten kørte jeg me S.A. som han blev kaldt, og jeg købte hans blå Citroen, den havde jeg et par År, og købte så en ny hvid af samme mærke, senere kørte jeg så for mig selv. I 1963 Fik jeg min første Varevogn, som blev lavet om til Værkstedsvogn, og Inger fik den hvide til at køre i, og hun havde fået godt at lave, Så skete der det at vi ikke kunne blive boende på Kvædevej, da det var et fremlejet hus, og vi måtte så se os om efter noget andet, vi fandt da Huset på Ringerbakken.

Det var et ældre Hus, et af dem man dengang kaldte et Muremesterhus, godt udført, men ikke så moderne, det var på tre etager, at forstå at der var Kælder - Stue , og så værelserne ovenpå. til Soveværelse og to Børneværelser. foruden var der en stor Have, hvor jeg senere byggede et stort Svømmebassin. I starten brugte jeg kælderen som værksted, men det var ikke rart at have alt det støv indendøre, jeg var da så heldig at finde et værksted  på Frederiksdalsvej , det var en gammel Hestestald, om sommeren var det ganske udemærket, men om vinteren var der nøæsten ikke til at være, da det var meget svært at fyre op, men jeg havde det da i den tid jeg boede på Ringerbakken.

Vedrørende mit arbejde, kan jeg ikke sige andet end jeg havde nok at se til, jeg havde på et tidspunkt 3 Elever, den første hed Anne Marie, og blev udlært efter tre år, hvorefter hun rejste til Israel, no 2 hed Birgit, hun var hos mig kun i to år, da hun ikke ville fortsætte, den tredie var hos mig så kort, at jeg i dag ikke kan huske hvad hun hed. Alt med dekoration foregik nu fra vores nye værksted, og det var der vi startede og sluttede  hver dag.

Hånd i Hånd, og J.E.Ohlsens Enke , var de to største kunder jeg havde, af andre var der Angulus Sko, med 8 forretninger, så havde jeg Ørnen Sko, Nørrebrogade, den havde jeg i 20 År, en anden ikke at forglemme var Helsinge Isenkram  som jeg også havde i mange år. det var der jeg vandt mine første præmier i Vinduesdekoration, først fra Bing og Grøndahl, hvor jeg første prisen, og det var en rejse til Amerika, hvor vi tog over i 1968, derefter 2 præmie fra den Kgl. Porcelænsfabrik på 2000.- Kr. foruden disse forretninger havde jeg en del mindre Skoforretninger.

Efter rejsen til U.S.A. tog vi videre til Canada, og boede hos Inge og Bent, han havde fået en god stilling i det store varehus EDEN, og han havde bygget et Hus i Hidden Vally, det var et ret kendt ski terrain, men der var også meget smukt om  sommeren, med en masse søer og store Skove. Efter rejsen det år kom Bent og Inge over til os, jeg havde da jeg var i Canada købt en Swimming Pool, det var en af de første herhjemme, og den gravede jeg ud i baghaven, og alt blev planeret i terrasser, det var meget flot.

Da vi flyttede på Ringerbakken havde Susanne fået en Hest, og det førte til at Inger fik også en skøn Hoppe, nu havde vi kun det problem med at få dem opstallet, og vi fandt et sted i Farum i starten, og det blev til at vi måtte flytte et par gange, til sidst havnede vi i Fredensborg. Det var ikke morsomt at køre derop hver aften, for vil skulle selv passe Hestene, dog ikke fodring, det blev til sidst for meget, og det førte til at vi så os om efter noget andet.

I 1967 blev henrik født, og Mette fulgte efter i 1971, Jeannie var da flyttet til Roskilde, og boede sammen med store-Henrik, og de havde en leglighed ned ved Fjorden, jeg tror det var en to værelses, men de klarede det fint.

Angående Billøb så kørte jeg en del, var tre gange i Norge og Sverrige, samt fire gange i Europa, og starten på det var de løb jeg kørte på den nye bane i Roskilde, ( Roskildering ), efter ti År holdt jeg op, jeg turde ikke tage de chanser mere som man kunne før, og det resulterede også i at jeg kørte galt i Norge, og senere i Dk, begge gange med en meget smadret bil, og det resulterede også i at jeg blev smidt ud af forsikringsselskabet, men var så heldig at Nye Danske ville tage mig, hvis jeg stoppede med løbene, og det gjorde jeg da. Jeg helligede mig mere Hestesporten, og red nogle gange med Susanne og Inger, men det blev ikke til så meget.

I 1972 startede jeg da med ESSO, for der skete det kedelige at Hånd i Hånd ophørte og blev slået sammen med Hafnia, og da Hafnia havde marioteten, var det mig der sluttede, men jeg var så heldig at få en kontrakt med Esso, og det var et sammenarbejde som varede helt til 1980.

En søndag i 1973 sad jeg i kælderen og så efter et sted vor vi kunne være med vore Heste, og da var der en annonce on en Bondegård nede ved Køge, vi kørte derned med det samme og så på den, og inden vi kom hjem havde vi købt den, så var det med at komme i gang med at sælge Ringerbakken , og det gik da i orden selv om der var mange besværligheder, og et andet var at Stuehuset hvor vi skulle flytte hen var meget medtaget, og ikke som vi Ínskede det og det skulle helt bygges om for at vi alle kunne være der, for Susanne og Kurt skulle bo øverst oppe, Kurt havde Susanne mødt på Rideskolen, han blev da også senere fader til Lars og Pernille, det tog næsten et ½ år at bygge den om, men det blev virkeligt godt.

Jeg var i den heldige, eller uheldige possition, at jeg skulle op høre med Hånd i Hånd, s³ jeg havde en del tid til min rådighed, der blev ogs³ bygget en leglighed p³ 1 sal, 3 værelser med køkken, sam indsætning af tagvinduer, så det blev en dejlig lejlighed. I den første tid vi var der skulle vi drive gården med de 20 tønder land, samt vi forpagtede noget Jord hos naboerne, det drejede sig kun om ca’ 5  tøder, som vi i starten brugte som græsmark, altså Hø. Som årene gik, fik vi et par heste mere, så vi sluttede med 5, men det var ved at blive for meget, og da kommunen ikke ville være med med den tanke på hesteavl, så vi fik ikke noget tilskud, samt at momsregnskabet blev taget væk, så ville det være rent privat, s³ vi skilte os af med de extra heste, så vi var tilbage med de 2 som da vi begyndte, så sker der det at Ingers hest Surprise fik dårlige forben, og måtte aflives, og det endte med at vi blev enige om at skille os af med gården, og Susanne flyttede til Ejby, og vi fik et etplans hus i Vemmedrup,Susannes hest blev solgt til Mathiasen, der hvor vi havde fået den.

Det var en svær tid i begyndelsen indtil man havde fundet sig tilrette, det var et dejligt hus, og vi var meget glade for at bo der. Susasnne var kun i Ejby et par år, så flyttede hun til Viborg sammen med Landbohøjskolen. Det var jo svært i begyndelsen, da vi havde været sammen  i over ti år, men vi tog nogle ture derover af og til, og havde nogle gode dage der. Som tiden gik blev der nogle uoverensstemmelser mellem Susanne og Kurt, og det resulterede i at Sus sagde op, og rejste til Greve, hvor hun fik en lejlighed, og efter et kort stykke tid mødte hun Jan, og efter et stykke tid flyttede hun ned til ham, han boede også i Greve, og havde et hus nede ved vandet, Sanne blev da gravid, og de måtte da se i øjnene at huset skulle være større, og de gik da igang med at udvide dette . I april 1985 blev Emil så født, og de var nu en hel familie der.

Angående Jeannie, så mødte hun på min 50 rå fødselsdag Henrik Ærenlund , han var søn af en arbejdskolega til Inger, hun var i receptionen, de var blevet inviteret med, samt deres søn, som lige var kommet hjem fra Cypern, hvor han havde været stationeret, men havde der forladt militæret, de to blev da forelskede i hinanden, og som endte med at de flyttede til Roskilde og fik en lejlighed der, der blev da og Mette født, Henrik var jo allerede en 4-5 år, Hans fader så vi ikke mere til efter den uheldige episode, at han forlod Jeannie, som ikke var god nok, ikke til ham, men hans forældre. Det gik da og der, at de måtte slutte, og Jeannie flyttede til en lejlighed i Ishøj, hvor hun boede i en 3-4 år, indtil hun lærte Kurt at kende, og det endte da med at han købte et hus i Greve, og som da flyttede ind i, og bor der stadig.

Angående mit arbejde, efter at jeg sluttede med Hånd i Hånd fik jeg et tilbud om at arbejde for Esso, det gik ud på at 6 gange årligt skullet besøge samtlige Tanke som var privatejede på Sjælland, i f¢rste omgang var det med Lolland og Falster, samt Møen. Det kørte jeg for Dem i 10 år, hvoraf de sidste 3 - 4 år havde jeg Odsherred og Nordsjælland med. Der skete da dette at Esso skulle lave en ny en arbejds nedskæring, sådan at antallet af stationer blev halveret, og det f¢rste de gjorde var at alle privatejede stationer blev nedlagt, eller gjort det større, der var på disse stationer en anden dekorationsmåde, og disse dekoratører var ikke Fre Lance, så jeg ophørte  med Esso.

 

DET NYE ARBEJDE

 

Jeg havde allerede på det tidspunkt været i forbindelse med Bent i Canada, ja det var ham som kontaktede mig, om jeg ville være med til atoprette en Filial af det Amerikanske Selskab J.C.Moag,  Bent var direktør for Dem i Canada, og det var et helt nyt Butikssystem i glas, og var ikke kendt i Europa, det gik jeg så ind for, og startede så op med at indrette et kontor i Laden, og arbejde så ud derfra, med samtaler til Tyskland og andre Europæiske lande, samtidig med at jeg begyndte en kampagne her i Dk., Efter et års tid skulle der være en Messe i Tyskland, hvor Canada skulle have deres egen stand, og der blev så J.C.Moag indbudt til at være med. Vi fik så travlt med at se os om efter kontorer og Lagerplads, Bent kom over, og efter et stykke tid fandt vi nogle egnede lokaliteter, samtidig blev der sendt et lager af Fa. Produkter, samt glas herover.Der blev også  ansat et par mand til at hjælpe med, en til Lager, og 1 til Kontoret, og hvor jeg skulle tage mig af alt det salgsmæsige.Efter nogen tid fik jeg og en del gode kunder, og solgte de f¢rste Glascubes her i Dk. Det blev en dejlig tid så længe det varede, der var et dejligt lager samt kontorer, det Hørskætten, det var sådan at man kunne køre direkte ind på lageret og læsse. I kontoafdelingen var der så megen plads at vi kunne have en salgsudstilling. Efter den første messe i Tyskland, som gik ganske godt, fik vi en del nye kunder i Europa, så det tegnede godt.

Før vi startede denne udstilling foretog Bent og jeg en salgsrejse i Europa, for at kontakte nye kunder, det var gennemgående de store Varekoncerner, og alle vi besøgte blev inviteret til at besøge os i Düsseldorf, på den Canadiske stand, hvor de blev beværtet på bedste måde. Efter udstillingen som gav os et ret stort kundekartotek, samt aftaler om at besøge enkelte Firmaer i starten, Jeg startede da at rejse hver 5 uge, dog efter først at have aftalt tid. Efter 3 år blev forholdet imellem Bent og fa. Moag ikke så godt mere, og det endte med at Bent trak sig ud, og i stedet købte et konkursbo i Jylland, som også handlede med butiksudstyr. Hele historien endte op med at jeg blev spurgt af Moag, om jeg vile overtage stillingen som Administrerende Direktør,men jeg sagde nej for Bent ville have at jeg skullee hjælpe ham, og så gammelt et vendskab ville jeg ikke lade falde på gulvet

Jeg startede så op og begyndte at rejse igen, men selvom de kendt mig, var det ikke nemt at komme fra et andet Fa. så salget var ikke så stort, og det blev sådan til sidst at jeg skulle have penge med hjemmefra når jeg skulle rejse, så det hele holdt op i løbet af kort tid. Begge deres huse blev solgt og de flyttede tilbage til Canada, Bent til et hus i Burligton, og Steen til et sted der hed sct. Thomas, og fik stilling som Skolelærer, han var imellemtiden blevet skilt, og flyttede nu ind sammen med pige som også var Lærer.

 

VEMMEDRUPVEJ

Vores  tid på Vemmedrupvej, det var et dejligt Hus, med en stor have, og jeg havde anlagt et Basin med springvand, det var formet som figuren Jing og Jang, Desværre blev Inger syg i 1991, og hun blev angrebet af desimeret Slerose, og det førte senere til at huset blev for stort for os, så vi søgte så  Kommunen  om de kunne skaffe os noget der var mindre, der var lige blevet bygget nogle ældreboliger i Bjæverskov, og der var vi så heldig at få en 3 værelses hus, det er en art Rækkehuse, størrelsen var 85 m2, og her flyttede vi så ind i 1995, vi er glade for det, selvom det er ikke som det vi kom fra. De fleste der bor her er mennesker som har haft en Gård og ikke mere kunnet magte det mere. Det er meget centralt altsammen, vi har kun 200 meter til de forskellige Butikscentre.Huset har vi fået indrettet som vi ville have det , med Opvaskemaskin-Vaskemaskin og Tumbler, samt en lile trerasse, med automatisk Markise, så det er som det skal være.

I Sommeren 96 var jeg ovre at besøge Bent, Inge var død Året før i  95 , hun døde af Lungekræft, Bent døde året efter, det var af detsamme, foruden Prostatakræft og så havde han Parkinston syge. jeg var nu glad for at jeg fik hilst på ham, for der sluttede et langt vendskab.