Teresas død og begravelse!

    En tidlig formiddag fik jeg et opkald fra Per på mit arbejde,han fortalte at hans kone Teresa lå på operationsbordet, hun var blevet bragt til hospitalet i ambulance, , Teresa var bevistløs og Falckmanden bad Per følge efter når han havde fundet forsikringsbeviset.

Jeg tog fri fra arbejdet, og jeg mødtes med Per udenfor hospitalet som aftalt, han var stærkt påvirket psysisk, bleg og forfrossen i skjorteærmer trods kulden, hans overtøj lå i venteværelset, hvor han havde opholdt sig fra tidlig morgen uden vådt eller tørt. Jeg tog kontakt med sygepersonalet, der oplyste mig at Teresa stadig befandt sig på operationsbordet. Senere, så vi fik besked på at hun var lagt ind på opvågningsstuen, og at hun var opereret for en hjernesvulst, vi aftalte da med personalet at vi tog hjem på Ringerbakken, og de fik telefonnummeret, så de kunne tilkalde os

 Der var jo ingen hjemme, men lavede så en kop te og smurte nogle madder. Per var meget stille, Susanne og Svend kom hjem. En hurtig orientering om Teresa, som på hospitalet var opereret for en hjernesvulst, og ligger på opvågningsstuen.  Hospitalet ringede da  og bad os komme.

    Svend skulle have møde om aftenen med Sct.Georgs Brødrene med hustruer til spisning. Susanne måtte dække bord ect. Sammen med sin fader.  Per og jeg kørte så på hospitalet, undervejs spørger Per om Teresa ville dø , jeg kunne kun svare at det var en stor operation hun havde været igennem, så vi måtte vente og se tiden an, men at der var to små piger der havde brug for ham og derfor måtte han være stærk, der var dyb tavshed et stykke tid, så begyndte han med knyttet hånd at slå sig for brystet, og blive ved med at gentage> Jeg må være stærk<, det rykkede gevaldigt i vognen, så jeg måtte køre ind til siden, og stille forklare Per at han må prøve at sidde stille så vi ikke kørte galt.

    Vi når hospitalet, i forvirringen har jeg ikke fået at vide hvor Teresa ligger. Vi er først på afdelingen hvor Teresa før havde ligget, bliver så henvist til den korrekte afdeling. Per er musse stille når andre er til stede, og ellers fortsætter han med at slå sig for brystet, samt gentage > Jeg skal være stærk< . Vi bliver da vist ind på stuen hvor Teresa ligger, sengen står lige indenfor døren til venstre, Teresa er ikke vågnet op efter operationen, hun ligger stille hen med hovedet  indbundet, men er ikke tilført slanger eller anden form for hjælpemidler, Jeg sætter mig ved sygesengen, Per har sat sig i den anden ende af værelset hvor der stod et bord og to stole, Per er musse stille, men virker som i chock, pludselig kommer han hen til sygesengen, bøjer sig over Teresa, studerer hende i flere minnutter, rejser sig op, kigger på mig og spørger, vokser Teresas hår ud igen, jeg husker ikke hvad jeg svarede. Per fortsætter med den knyttede næve, sætter sig igen ved vinduet, jeg har en frygtelig hovedpine, men tør ikke gå fra Per. En sygeplejerske kommer ind og tager Teresas puls, jeg beder om piller mod hovedpinen. Vi sidder igen helt stille, pludselig efter lang pause spørger Per om jeg har mønter til telefonen, jeg er utryg ved at lade ham gå, men giver ham mønterne. Da Per kommer tilbage nævner han ikke hvem han har ringet til, jeg spørger ikke. Teresa er tydeligvis dyb bevistløs og pludselig indtræder døden, jeg ser på klokken, og spekulerer på hvad gør jeg, jeg tør ikke gå fra Per, men inden jeg når længere i tankegangen, kommer sygeplejersken ind og tager Teresas puls, hun kigger hurtigt op på mig, og jeg giver hende tidspunktet for dødens indtræffelse, hun kigger hen på per, beder os vente et øjeblik, min hovedpine er trods pillerne yderligere forstærket, så jeg er godt mør, og har svært ved at tænke klart Sygeplejersken kommer igen, hun beder os følge med ind i et andet værelse, så de kan gøre Teresa i stand, jeg beder om flere piller, hvilket jeg får. Per har hidtil forholdt sig tavs, men pludselig spørger han , er Teresa nu død, jeg svarer på spørgsmålet, ked af at jeg ikke har været i stand til at informere løbende og bedre. Efter min bekræftigelse på at Teresa er død, indtræffer en forandring i Pers tilstand, han bliver sig mere bevist, og virker rolig og fattet. Vi bliver nu ført tilbage til værelset hvor Teresa ligger, vi har  flyttet Pers stol hen ved Teresa, jeg sidder ved vinduet, pludselig går døren op, nogle mennesker, udlændinge, jeg ikke kender kommer ind, taler med Per, efter en stund går de igen. Da vi befinder os på hospitalsgangen ventende på at få Teresas ejendele udleveret, kommer en ung tiltalende fyr hen til os, det er en bekendt af Per, han presenterer sig på engelsk, kondolerer, og efter nogle praktiske oplysninger tilbyder han at tage Teresas  tøj med, hvorhen ved jeg ikke, vi tager afsked, og Per og jeg kører til Ringerbakken.

    Da vi kommer hjem kommer Susanne os i møde fra første sal, jeg beder hende tage Per med ovenpå, mens Kurt sidder sammen med Per, skal hun lave the og smøre nogle madder til Per. Jeg skal ind i stuen der er fyldt med gæster, jeg får kort givet Svend besked om Teresas død på en frygtelig akavet måde.Svend for givet gæsterne besked og sammenkomsten afbrydes. Per bor hos os i nogle dage. Efter begravelsen tager Per hjem med sine udenlandske venner.

Begravelsen

Teresa blev begravet fra Bispebjerg Krematorium, datoen kan jeg ikke huske, vi mødtes alle udenfor Krematoriet, der var mødt en del af Pers og Teresas bekendte, og mennesker af hendes egen herkomt. Vi tog da plads i salen, Per sad sammen med Inger og mig, da sremonien var overstået gik Per hen og hilste på de fremmødte gæster. Da vi kom udenfor kom Per over til os, og sagde at han tog med de fremmødte gæster, og efter dette tog vi og Familien, hjem til Ringerbakken.

Note:  beretningen er skrevet af Inger Juul Larsen. Som hun husker den.