3 D.C.S.
Nr. tre censorship station
I tiden fra 1945 December til 1947.
efteråret 1945 søgte de engelske styrker, hvoraf der var nogle som havde hovedkvarter her i København, det var den 21 armegruppe, ledet af Montgommeri, det var en del af den hærstyrke som deltog i invasionen, i Frankrig, og ved krigens ophør var de imellem Bremen og Hamburg, Der blev da sendt afdeling til Danmark, og den blev oprettet på Dagmarhus, de flyttede ind lige efter tyskerne.
Disse tropper havde den opgave at se til at resterne af den tyske hær kom ud af landet. Efter at der var gået nogen tid og det langsomt var ved at tage form blev der udsendt en opfordring til danske mænd og kvinder, at der var brug for personer som beherskede det tyske sprog, samt at de kunne læse gotisk. Der meldte sig en del personer, men ikke nok, da det var det med det gotiske, der var ikke mange som kunne læse det, det var den skrift som vores oldeforældre skrev. Men der blev da samlet en del mennesker.Efter at have været til prøve på Dagmarhus, og var blevet antaget, alle ens forhold blev da også nøje undersøgt, var man kommet igennem nåleøjet, skulle man på skole i en Md.
Alle personer måtte aflægge ed på at det var med hemmelige dokumenter og lign. man havde med at gøre. Samtidig blev man øvet i fange de fælder der ville forekomme indenfor brevcensuren, det kunne være punktummer, det kunne være dårligt formulerede sætninger, udtræk af hvert 3 eller 4 ord, ja der var mange ting som man skulle være opmærksom på.Efter en prøve blev det da bekendtgjort hvornår at de forskellige hold skulle afrejse.Stedet i Tyskland hvor der skulle oprettes et post undersøgelses kvarter, som var bevogtet af de engelske styrker, og dette blev en Kaserne uden for Hamburg, som hed RAHLSTED.
Vi var et hold på 30 personer som kom først afsted, det var før jul, omkring den 10 december, vi var som de første taget afsted før for at kunne tilrettelægge de forskellige gøremål, såsom læsehaller, kontorer, kantiner,værelser til kvinder, og til mænd, det blev til at det soverum til forskellige antal personer, som fra 2 til 6 personer,det var jo en kasserne, og havde jo været brugt til troppebelægning, det blev da til at Kvinderne fik 2 blokke og mændene 1½ blok, hvor der så blev vagtlokale i den sidste halvdel.Efter at vi så nogenlunde havde fået skik med det hele var det blevet Jul, og efter engelsk skik bliver der festet juleaften, og drukket så meget at der var ikke mange som var ædru når de gik hjem, Der var åbnet en lille restaurant lige udenfor Kasernen, og der kunne man gå hen og foretage alle mulige ting, som spil,af mange forskellige arter, desuden at man kunne få al det spiritus man ville have.
Det var jo ikke den måde man fejrede jul på i Danmark, men havde man sagt A, måtte man også sige B. Med fra danmark havde jeg et lille juletræ i papir, så jeg gik hjem og satte det på min skrivedisk, og holdt så jul for mig selv. Det var jo sådan at vi som de første der kom, havde lejlighed til at få de møbler som vi gerne ville have, der var sørget for et lager af forskellige møbler, lamper stole o.s.v., så jeg havde fået mig et godt værelse til 2 og fik også de møbler jeg ville have, da det var færdigt var det et dejligt værelse. Vedkommende jeg skulle dele værelse med kom først lige efter Nytår, sammen med de fleste, de kom i tre hold., og blev da indkvarteret, og det blev til at man kunne selv bytte om på dem man ville bo sammen med, der var alligevel nogle som havde fundet sammen, på vej ned, eller allerede i København.
Omkring den 10 januar var vi så langt fremme til at der kunne begyndes. I læsesalene blev der oprettet lange borde, som alle fik et no., og ved sådant et bord kunne der være cà 15 til 20 personer, for enden af dette store bord sad der en englænder. som var specialuddannet til denne opgave, det var for det meste kvinder. Var der et problem med et brev, kunne vi henvende os til hende med vores spørgsmål.
Når der blev begyndt om morgenen kl. ni lå´der på bordet en del breve, alle bundet i 10 stk, og man kunne selv tage et bundt, dette blev man skrevet op for, og måtte kvittere for modtagelsen, for det kunne være et bundt med værdibreve. efter at vi havde læst disse ti, afleverede de ,og den samme procedure gentog sig med aflevering og udlevering, det var sådan at der var ikke tid på at læse dem, for nogle kunne være meget svære at komme igennem, og et brev kunne tage op til et par timer. Der var pauser i løbet af dagen, te -frokost-eftermiddags te. Når der blev drukket te, var dette ved bordet, frokosten gik man over i kantinen, og fik der udleveret vores ration, bagefter var der te igen.
Kl. 17.30 var man færdig, og gik så over til aftensmaden, den var fra 18.00 til kl. 20.00, og ellers kunne man gøre som man ville, tage til Hamburg, eller i klubben, eller foretage sig det man nu havde lyst til. Forlod vi kasernen skulle opgives nummer, og det sådan, at man skulle være indenfor porten kl. 24.00, hvis vi kom senere måtte man stille næste dag til at forklare af hvilken grund man ikke var kommet.
Livet på kasernen blev hurtigt ret ensformigt, men da der var begge køn, dannedes der hurtigt par, som da fik tiden hurtigere til at gå. Hver aften var der et løb fra stedet hvor der var arbejdet, for kl, 17.30 gik der en truck til Hamburg med post, og det var bare om at komme hurtigt derhen til porten, for så mange kunne der ikke være med den, var der ikke plads, måtte man tage toget, vi betalte ikke for at køre med toget, uniformen var nok bevis på at vi kunne benytte toget, igen foretog der sig det samme når vi skulle hjem, for det sidste tog var i Rahlstedt, tidsnok til at vi kunne være på kasernen inden 24.00.
En anden ordning var, at der måtte ikke besøges nogen steder i kasernen, både hos mændene og kvinderne, og det blev kontrolleret ved at der gik vagter rundt for at observere om der skulle være nogen som ikke kunne dy sig, blev der fanget nogen, blev de bare sendt hjem, med en advarsel. Da det hele var kommet i sin vante lave, kom de første tilbud om at tage hjem på orlov i 8 dage, og der var en del, som efter tre måneder fik besked om at rejse hjem, da de ikke kunne klare opgaven.
Det militære liv på kasernen havde man ikke så megen tilknytning til, de få soldater der var der for at passe på os, og for brevsorteringen, var tiden fordelt med eksercits, vagttjeneste, og postfordeling. De tropper der var her, var et Skots regiment
og hørte alle til 21 Arme gruppe, og det var under ( Montgommeri ) ledelse, som hærfører for tropperne der skulle til Danmark og Norge. Man kunne fornemme at soldaterne havde været meget igennem, og den tid, som de tilbragte nu, uden at der skete noget af betydning, førte tit til slagsmål i klubben (MAILBACK) eller udenfor, Det kom næsten hver aften til hændelser på Banegården når de skulle hjem. Der var også to tilfælde hvor nogle danskere måtte sendes hjem på grund af hovedskader, og det kom sig over at det militære støvler alle havde en jernring på hælen ,det var for slitagens skyld, men et fantastisk våben til at slå med.
En gang om måneden blev der uddelt den månedlige ration af spiritus, det var ikke nogen morsom dag, for det man havde fået skulle drikkes, og gerne inden starten næste dag, det blev hurtigt lavet om til at det ikke blev udleveret på en hverdag, men en fredag aften, så var der et par dage til at sove rusen ud, Der var på hver etage udnævnt en leder til dem som boede på denne gang, og ham der havde det valg skulle udlevere spiritussen, dette var bestemt af de enkelte hvad de ville have, og var så blevet leveret, at når de så kom, kunde de få hvad de havde bestilt,
Cigaretfordelingen som var på 150 stk. om ugen, blev udleveret hver fredag i messen.Disse guldpinde, som de også blev kaldt, var et yndet betalingsmiddel, nogle eksempler, en guldtand, eller jaketkrone,kostestede alle 20 Cig,, en gammel Opel som ikke kunne køre 500 stk. En engelsk faldskærm, en russer kikkert, kostede 1 pakke smør,en hyggeaften med en pige, 1 pakke Cigaretter. ja der kunne opremses en masse tilfælde.
De danskere der var i censuren havde alle rang af Sergenter, og der var i Hamburg i Rådhuskælderen, oprettet et spisested og med bar og opholdsrum til forskellige aktiviteter. Flere steder i Hamburg var der oprettet indkøbscentre, hvor alle fra den britiske arme kunne handle, der kunne købes alt, der var altid en lang kø for at kunne komme ind, og medens der blev ventet, blev der røget cigaretter, og derfor var der et hav af børn der samlede cigaretskod op, de var såmænd så frække at kunne de se sit snit til huggede de cigaretten ud af hånden på en, mens ellers lød det hele tiden ( stump für vater ), det var sådan at når de så kom hjem, rullede de nye ud af skuddene, og de blev så solgt for 10 Dm, pr. stk.
Hele denne organition blev kun opretholdt i ca.2 år, derefterr blev den flyttet til Köln, enkelte rejste med, men de fleste rejste hjem.