Mads PedersenJohanne ?Ole ThomsenAne ?

Niels Peder JohansenGertrud Kathrine Thomsen

Olga Mathilde Johansen Pedersen

f a m i l y
Children with:
Valdemar Emil Hansen

Siblings:
Dagmar Margrete Johansen Pedersen
Vilfred Johansen Pedersen
Anna Johansen Pedersen
Inger Johansen Pedersen
Ejner Johansen Pedersen

Children:
Erna Hansen
Kai Hansen
Betty Hansen
Olga Mathilde Johansen Pedersen
  • Born: 19 JUN 1914
  • Married to Valdemar Emil Hansen
  • Died: 12 MAY 2006, I Hjemmet. Ballerup Kl. 17.30
  • Occupation: Telefonist
  • Olgas 85års fødselsdag
  • På besøg hos Olga


    pict455.jpg [193x148]
    Jeg er født i Klelund plantage, Lindknud sogn, Ribe amt den 1916-1914.
    Det var det år, første verdenskrig udbrød. Vi boede nær ved grænsen til Sønderjylland, som var
    Kongeåen dengang.
    Jeg har fået at vide, at min far var indkaldt, men blev hjemsendt med uniform og gevær. Jeg husker ikke noget fra krigen, men da den sluttede, husker jeg, at et helt regiment soldater kom forbi. Vi boede ved landevejen mellem Holsted og Grindsted. Jeg husker, at soldaterne havde blå jakker med blanke knapper, og nogen sjove hjelme på hovedet.
    Jeg husker, at jeg dagen før min 5 Ars fødselsdag, stod ude ved vejen og inviterede de skolebørn, der kom forbi, til min fødselsdag. Min mor blev jo noget overrasket over så mange børn.
    Vi flyttede til et andet sted i skoven, lige før jeg skulle i skole. Det var 1. maj det år, hvor jeg fyldte 7 år. Vi skulle kunne alle bogstaver og tal, det blev vi hørt i første skoledag. Første klasse gik hver dag, også lørdag fra kl. 13-16, anden klasse gik fra kl. 8-11, 3-4 klasse gik sammen fra kl. 8-16 om sommeren mandag, onsdag, fredag kl. 8-12, 5-6 klasse sammen, vinteren kl. 8-16. Om
    sommeren mandag, torsdag kl. 7-12, Der var kun tre klasseværelser. To lærerinder og en 1ærer. Skolen sluttede når vi blev konfirmeret, forår og efterår.
    Jeg blev konfirmeret 1. oktober og holdt op i skolen 1. november 1928. Vores lærer de sidste 3 år var streng. Han slog os over fingrene med en pegepind, og så gjorde han nar, når der var noget vi ikke kunne. Det var værre end et rap over fingrene. Vi lærte meget, regning, læsning og skrivning blev pisket ind. Derudover havde vi Danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi,
    naturhistorie og meget andet. Vi fik mange lektier for hver dag, dem skulle vi kunne udenad. I geografi skulle vi tegne et land og sætte byer, floder, skove og bjerge på med navn.
    Hvad jeg lærte i skolen har jeg senere haft meget gavn af, men sprogundervisning havde vi ikke. Det har jeg savnet siden. Alt hvad vi skulle bruge af bøger, kladdehæfter og skriveredskaber, skulle vi selv købe. Vi skrev med blyant, pen og blæk. Vi havde også gymnastik og håndarbejde. Jeg havde lang vej til skole. Cykler havde vi ikke, så det var på gåben. Det var lidt vanskeligt når
    der var meget sne. Jeg blev engang bidt af en hugorm, så senere gik jeg aldrig over hedestien, det var ellers en kortere vej. En vinter blev det snestorm i skoletiden, så alle os, der boede langt fra skolen, måtte ikke gå hjem. Vi kom ind i lærerens privatbolig og fik kakao og syltetøjsmadder. Pludselig dukkede et hestekøretøj op, det var min far der kom for at hente mig. Alle der boede
    i nærheden af as kom med, og blev kørt hjem.
    Om sommeren lige før ferien, var der skoleudflugt. Vi blev kørt i lastbiler, og var mange forskellige steder, hvor vi fik set en masse, som vi ikke vidste noget om. Vi fik en sodavand, noget der var sjældenheder dengang. V havde selv mad med. Det var den store oplevelse om sommeren.
    Det næste var julen.
    Julen startede først i December. Der blev slagtet gris, gjort grundigt rent, og vasket storvask. Om aftenen bagte mor småkager, mange forskellige slags i massevis. Jeg blev sat til at stryge. Strygejernet var af jern, som blev varmet op på komfuret, der var meget varmt når der blev bagt.
    Et par dage før jul, var vi i skoven med far for at finde et juletræ. Træet blev stillet ind i stuen. Der måtte vi ikke komme. Juleaftensdag pyntede far træet. Vi spiste altid i køkkenet, også juleaften, maden var flæskesteg, hjemmelavet medisterpølse med rødkål. Først fik vi risengrød, uden mandel, det brugte man ikke dengang. Efter at vi havde spist og der var vasket op, skete der noget. Far var inde i stuen, og vi stod forventningsfulde uden for døren. Der blev lukket op, og der stod et smukt pyntet juletræ med masser af levende lys. Vi gik rundt om træet og sang en masse julesalmer. Dem kunne vi udenad, det lærte vi i skolen. Senere fik vi hver en julegave, og så var der frugt og lidt slik. Vi spillede effen og ueffen med pebernødder. Aftenen sluttede med småkager og saftevand. Far var en tur i stalden og se til dyrene, der alle havde fået lidt ekstra.
    Julen varede lige til Helligtrekonger. Familierne rundt omkring besøgte hinanden, og børnene var altid med. Konerne hjalp hinanden med at smøre en masse mad, og ellers blev der strikket og snakket. Mændene spillede Rommy, og vi børn legede i et rum for os selv. Midt mellem jul og nytår var der juletræ i Borgerforeningen. Der var vi altid med. Det var årets anden store begivenhed. Vi var fire søstre, og vi fik altid en ny kjole til jul - ens, der blev syet af Stine sypige, så vi var altid fine i tøjet til juletræet. Vi gik omkring det meget store juletræ og sang. Vi fik hver en godtepose, der var en nissemand, og vi legede en masse sanglege. Mødrene sad langs væggen hele vejen rundt i salen og holdt øje med deres poder. Var de nu fine nok, lige netop deresbørn, skulle jo helst være de fineste. Der blev visket og tisket og sladret.Efter Helligtrekonger var julen forbi, træet blev smidt ud, hverdagen og skolen begyndte igen.
    Nytårsaften rendte børn og unge rundt og bankede på dørene, så fik vi æbler eller småkager. Nogle unge lavede nogle grimme skarnstreger, men det meste var meget harmløst. Jeg husker min
    barndom, som om alle kendte alle og besøgte hinanden, sådan var det naturligvis ikke, men vi børn skelnede ikke blandt folk. I dag er jeg klar over, at der blev set ned på flere familier på egnen, der skulle ikke meget til for at komme i skammekrogen.
    Hos en familie havde børnene lus. Det blev betragtet som noget meget slemt. De stakkels børn blev holdt ude fra alt, ingen ville lege med dem. Jeg kan godt i dag få dårlig samvittighed over, at jeg var med til at mobbe dem, de børn må have haft en meget trist barndom. Dengang var især voksne, særdeles gode til at mobbe familier, der var fattige eller skilte sig ud på anden måde.
    Den 1.maj 1929 kom jeg ud at tjene på en gård 10 km hjemmefra. Familien bestod af faderen, sønnen, svigerdatteren og en karl. Jeg skulle hjælpe med alt indendørs, desuden malke og hjælpe til i marken. Konen var flink og rar, den ældre mand altid sur og gnaven, sønnen doven, karlen drillede mig altid, og kaldte mig hund indtil konen sagde til ham, at det ville hun ikke høre.
    Vi unge rundt omkring fra, mødtes af og til om aftenen på en af gårdene. Så legede vi to mand frem for en enke, og mange andre ting. Ved ellevetiden blev der serveret smørrebrød og saftevand.
    Jeg ville prøve noget andet, så 1. november fik jeg plads på en gård i Alslev ved Varde. Det var en slidsom plads. Min dag begyndte kl. 5.30 med malkning. Så var der servering af morgenmad. Der var mand, kone, og 4 børn. Den mindste var 3 måneder, en karl og mig selv. Konen i huset lavede middagsmad, ellers ingenting. Om aftenen skulle jeg sidde oppe, når de var i byen.
    Jeg holdt ud til 1. maj, da fik jeg plads hos en familie i Varde. Manden var postbud og væk det meste af dagen. Konen var syg "leddegigt", og kunne ingenting. Der var fire børn, 3 skolesøgende og en på kontor. Det var strengt, konen var arrig og slog mig med den stok hun gik med.
    Den 1. november 1930 flyttede jeg tilbage til den første familie i Agerbæk. Konen ventede sig, og fødte 1. januar en dødfødt dreng, og døde desværre selv. Alt foregik i hjemmet, og det var hårdt at være vidne til. Jeg klarede selv det hele i huset til 1. november.
    Jeg havde søgt, og fået en plads på en gård i Heringløse på Sjælland. Det var en stor skuffelse.
    Tjenestefolk rangerede efter herskabets mening helt nede i bunden. Karlene (der var tre) spiste i Borgerstue, jeg i køkkenet, og familien i spisestuen. Jeg måtte ikke tale med karlene, og jeg skulle neje, når jeg spurgte om noget. Der var ingen varme eller lys på mit værelse. Vinteren var hård, og jeg havde ofte hænderne i iskoldt vand, og opholdt mig i iskolde rum, så jeg fik frost i
    hænder og fødder med betændelse, så jeg måtte gå til læge og fik forbindinger på, og måtte ikke opholde mig i kolde rum. Det blev betragtet som en forbrydelse, og de ville smide mig ud uden den løn, jeg havde til gode. Så blev jeg vred og truede dem med aviser og andet, så jeg fik min løn og forlangte en anbefaling. Og fik det.Jeg gik på aftenskole den vinter, og der traf jeg min senere mand. Jeg rejste til København, og arbejdede i en restaurant i
    Kongens Have, og der boede jeg også. Jeg blev gift i 1932, og her vil jeg slutte min beretning om min barndom og ungdom i korte træk.


  • Milan2014 Issue 6.2 , Sidst opdateret 2022.02.16

    ref:
    Per Juul Larsen og H.C.TERSLIN 1924