        
        

    

  

Jens Halkier
Born: 23 MAR 1811 Married to Mette Marie Andersdatter Pedersen Died: 15 APR 1893
Occupation: Farvermester
|
Jens Halkier var næstyngste søn af bogbinder Lauritz Friderich Halkier. Det viste foto er taget samtidig med fotoet af faderen, som døde 1860 hvorfor det må være taget før dette år. Han blev født i Viborg 23 marts 1811 og kom i farverlære i Randers i 1829 hos Statshauptmand Meyer i Vestergrave. I 1836 fik han borgerskab som farvermester og i samme år købte han det 2-etagers høje hus i Storegade 716, som i 1854 blev ombygget til 3 etager. Går man ind i gården kan man se en plade på facaden med følgende inskription: OPBYGT 1854 AF FARVER JENS HALKJER OG METTE MARIE FØD PEDERSEN Som sidehus til facadebygningen hørte en bygning på 10 fag i 3 etager indrettet til fabrik og lager. I dette sidehus indrettede svenskeren Johan Peter Lindahl et bryggeri i 1840'erne. Bryggeriet flyttede til hjørnet af Nordregrave og Ladegårdsgade og blev i 1856 købt af brygger cand polyt C.F. Synnestvedt, som her startede det bryggeri, som i 1874 får navnet "Thor". Jens Halkier virkede i huset som Farver i mange ar. Sadelmager Kai Halkier fortæller til Randers Amtsavis d. 17 april1957, at farfaderen lagde håndværket pa hylden, da farveriet brændte. Det ma have ligget i baghuset, for det har været brændt to gange, sidst i 1888. Jens Halkier havde i tidens løb mange offentlige hverv:
1842 Kurator for J. W. Drøscher
1846 Suppleant i Skatteligningen
1848 Medstifter af Randers Haandværkerforening og i bestyrelsen.
1848 Borgerrepræsentant i 6 år
1864 Formand for uld-handler, som blev holdt to gange om året i hans ejendom Brødregade 25 indtil 1870
Medlem af sundhedskommissionen
1870-77 I bestyrelsen for Randers Amt Husholdningsselskab
1872 medstifter af "Historisk Samling", som fik lokaler i en lejlighed på 1. sal i Brødregade 25
(uddrag af bogen JENS CHRISTENSEN HALKIER'S EFTERSLÆGT) ved Bent Madsen |